ESG – BÆREDYGTIGHED OG ANSVARLIGHED

Thylander skaber bæredygtig værdi til ejendomme og investorer
ESG, Bæredygtighed og ansvarlighed

Fællesbetegnelsen ESG står for “Environmental, Social and Governance” og bæredygtighed og ansvarlighed ligger dybt forankret i både Thylanders værdier og i det daglige arbejde. For os er der ingen modsætning mellem på den ene side bæredygtighed og ansvarlighed og på den anden side hensynet til at skabe afkast til vores investorer. Tværtimod anser vi økonomisk bæredygtighed og ansvarlighed for den første forudsætning, når det gælder om at gøre en forskel.

Når vi investerer i ældre ejendomme, så gennemfører vi typisk en vedligeholdelse, renovering og opgradering, som skaber øget værdi for brugerne, lavere energiforbrug og længere levetid for bygningerne.

De seneste år er certificering af nybyggeri løbet med de fleste overskrifter, når det gælder bæredygtighed. Men faktum er, at i stort set alle tilfælde, er det både bæredygtighedsmæssigt og totaløkonomisk en fordel at renovere, frem for at rive ned og bygge nyt. Det dokumenterer en rapport udarbejdet af Rambøll fra oktober 2020.

Hos Thylander er vi bevidste om det store iboende ansvar, vores arbejde indebærer. Vores branche påvirker miljøet og vores virksomhed påvirker mange menneskers liv og hverdag; samarbejdspartnere, lejere, håndværkere, leverandører, m.v.

Vi står ved vores ansvar og bestræber os til det yderste på at være en troværdig og ansvarlig samarbejdspartner med fokus på at være med til at skubbe branchen i den rigtige retning og dermed understøtte den politiske målsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030.

Internt i virksomheden giver vi lige muligheder for alle og en tilskyndelse til alle vores medarbejdere om at uddanne sig og gøre karriere i virksomheden, under hensyntagen til kvalifikationer og ambitioner. Ingen får begrænset sine jobmæssige muligheder på baggrund af køn, etnicitet, handicap eller seksualitet.

Thylander støtter en lang række velgørende sager, som ligger vores hjerte nært. Det gør vi helt uden forretningsmæssige hensyn, men alene ud fra devisen om, at det er vores ansvar som en ressourcefuld virksomhed. Vi støtter blandt andet Red Barnet, UNICEF, Bryd Tavsheden, Hus Forbi, Little Big Help, Human Practice Foundation, The Why, Løkke Fonden og Velkommen Hjem.

Læs også: Ægte bæredygtighed uden flotte diplomer