THYLANDER STYRKER ORGANISATIONEN MED ANERKENDT PROJEKTCHEF

5. november 2021

THYLANDER STYRKER ORGANISATIONEN MED ANERKENDT PROJEKTCHEF

Pr. 1. november har Thylander ansat den 53-årige arkitekt, Rasmus Tøgern, som projektchef. Det sker for at styrke virksomhedens projektafdeling til håndtering af nuværende og fremtidige projekter.

Rasmus Tøgern har blandt andet været projektleder på udarbejdelse af den lokalplan, som danner grundlaget for den igangværende udvikling af hele Holmens Kanal-kvarteret, der i dag huser Danske Banks hovedsæde.

”Jeg er naturligvis rigtig glad for igen at skulle arbejde med Holmens Kanal, der hovedsageligt består af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Den kvalitet man arbejder med i et projekt som dette, både arkitektonisk og materialemæssigt, er så meget højere, end hvad man ellers oplever, og det at være med til at skabe et helt nyt byområde i det centrale København med nogle af byens mest værdifulde og smukke bygninger, er noget man som transformationsarkitekt kun kan drømme om,” siger Rasmus Tøgern.

Rasmus Tøgern er uddannet arkitekt og har solid erfaring med transformation og optimering af såvel nye som ældre ejendomme i København og har tidligere været leder af transformations- og restaureringsafdelingen hos Sweco Architechts.

”Det er en stor fornøjelse, at vi kan byde velkommen til Rasmus i vores team. Vi kommer alle til at få stor glæde af hans mangeårige erfaring og i særdeleshed hans viden vedrørende Holmens Kanal. Det er et projekt som kræver passion og fokus, for at vi sammen kan udfolde ejendommenes og områdets store potentiale,” siger projektudviklingsdirektør i Thylander, Frederik Wiidau.

 

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Rasmus Tøgern, projektchef, Thylander, rt@thylander.dk – 22 17 98 07

Frederik Wiidau, projektudviklingsdirektør, Thylander, fw@thylander.dk – 51 89 03 45

ANDRE NYHEDER OG INDSIGTER