THYLANDER KØBER VELBELIGGENDE ØSTERBRO-EJENDOM TIL NY FOND

10. august 2021

THYLANDER KØBER VELBELIGGENDE ØSTERBRO-EJENDOM TIL NY FOND

Thylander har købt endnu en ejendom til den nyetablerede Thylander Property Fund. Der er tale om en velbeliggende flerbruger-ejendom i klimakvarteret på Østerbro.

Ejendommen, der er beliggende på Sankt Kjelds Plads 12-14 i det nye Klimakvarter Østerbro, er den anden investering i Thylander Property Fund. Der er tale om en velbeliggende flerbruger-ejendom på ca. 2.000 kvm udlejet til Hahnemanns Køkken, der lokalt er kendt for sine økologiske produkter, samt en række lejere inden for sundhedsområdet.

Thylander Property Fund er etableret for få måneder siden i samarbejde mellem Thylander og en række udvalgte investorer. Fonden, der er en såkaldt evergreen fond uden foruddefineret slutdato, har til hensigt at opbygge en solid ejendomsportefølje i Hovedstadsregionen, der kan give investorerne et stabilt og langsigtet afkast. Fonden vil årligt åbne for indskud fra nye investorer.

”Vi er glade for at tilføje yderligere en attraktiv og velbeliggende ejendom til vores nyetablerede evergreen fond, Thylander Property Fund, og ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde med de eksisterende lejere. Vi forventer at offentliggøre yderligere køb til fonden inden for kort tid,” siger Niclas Milvertz, Senior Manager i Thylander.

Klimakvarter Østerbro er Københavns første klimatilpassede bydel og et projekt under Københavns Kommune i tæt samarbejde med en række offentlige og private aktører.

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Niclas Milvertz, Senior Manager, Thylander, 60 19 10 51, nm@thylander.dk

Henrik Køhn, Partner, Thylander, 28 89 16 61, hk@thylander.dk

ANDRE NYHEDER OG INDSIGTER