THYLANDER KØBER VALBY-EJENDOM NÆR STORT TRAFIKKNUDEPUNKT

20. september 2021

THYLANDER KØBER VALBY-EJENDOM NÆR STORT TRAFIKKNUDEPUNKT

Thylander har købt endnu en ejendom til den nyetablerede Thylander Property Fund. Der er tale om en velbeliggende erhvervsejendom ved Ny Ellebjerg Station.

Det samlede etageareal i ejendommen, der er beliggende på Trekronergade 147-149 i Valby, er 9.465 kvm og er fordelt på 24 lejere, blandt andre den økologiske bagerkæde Emmerys, Iron & Ink Tatoo Studios og strategibureauet IS IT A BIRD.

”Der er tale om en efterspurgt ejendom på en yderst attraktiv beliggenhed, som kun forventes at blive bedre. Den kommende udvidelse af Ny Ellebjerg Station fra 5.000 til 37.000 daglige passagerer, herunder ibrugtagning af Sydhavnsmetroen fra 2024, vil gøre stationen til Danmarks næststørste,” siger Niclas Milvertz, Senior Manager i Thylander og fortsætter: ”Tak til Bech-Bruun, Colliers, Cowi og PwC for kompetent rådgivning samt sælger Bach Gruppen København for en konstruktiv og effektiv proces.”

Thylander Property Fund er etableret for få måneder siden i samarbejde mellem Thylander og en række udvalgte investorer. Fonden, der er en såkaldt evergreen fond uden foruddefineret slutdato, har til hensigt at opbygge en solid ejendomsportefølje i Hovedstadsregionen, der kan give investorerne et stabilt og langsigtet afkast. Fonden vil årligt åbne for indskud fra nye investorer.

Ejendommen på Trekronergade er den indtil videre tredje i Thylander Property Fund, efter man tidligere på året har købt velbeliggende ejendomme på Strandlodsvej, Amager og Sankt Kjelds Plads, Østerbro.

”Efter 11 års ejerskab og en løbende udvikling af ejendommen, er vi glade for salget til Thylander,” siger Anders Bo Bach, direktør i Bach Gruppen København.

Sælger er blevet rådgivet af Acurra og Michael Sehested, CBRE.

 

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Niclas Milvertz, Senior Manager, Thylander, 60 19 10 51, nm@thylander.dk

Henrik Køhn, Partner, Thylander, 28 89 16 61, hk@thylander.dk

ANDRE NYHEDER OG INDSIGTER