Lykke Friis indtræder i Thylanders bestyrelse

17. november 2021

Lykke Friis indtræder i Thylanders bestyrelse

Tidligere klima-, energi-, og ligestillingsminister Lykke Friis tilfører markante nye kompetencer til Thylander

Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister samt protektor på Københavns Universitet. Herudover har hun tidligere arbejdet som europapolitisk chef hos Dansk Industri og siddet i bestyrelsen hos Velux og Vestas.

Bestyrelsesformand Lars Thylander udtaler: ”Jeg er naturligvis meget begejstret for, at Lykke Friis har sagt ja til at indtræde i vores bestyrelse. Vi er særdeles bevidste om at udvikle en virksomhed der er mere divers end det mange generelt forbinder med ejendomsbranchen. Lykke tilfører en enestående indsigt inden for klima og ESG og et udsyn på en række områder som vi kan få stor glæde af.”

Lykke Friis ser frem til bestyrelsesarbejdet hos Thylander: ”Jeg ser frem til at arbejde videre med én af de vigtigste klimaudfordringer hos Thylander. Bygninger står som bekendt for 40 pct. af verdens CO2-udslip. Lige så klart er det, at ejendomme spiller en afgørende rolle for den enkeltes liv. Tænk bare på, hvor meget tid vi alle tilbringer indenfor,” og fortsætter: ”Skal man rykke noget, gælder det om at engagere sig dér, hvor det betyder noget, og her er det byggede miljø ét af de områder med størst potentiale. Jeg glæder mig derfor til at løfte dagsordenen hos én af de mest toneangivende og progressive virksomheder inden for den danske ejendomsbranche. ”

”Det glæder mig meget at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Lykke Friis og jeg ser frem til samarbejdet i vores stærke bestyrelse,” afslutter Lars Thylander.

Bestyrelsen i Thylander vil efter indtræden fremover bestå af Lars Thylander (formand), Lykke Friis, Jørgen Rugholm, Peter Reedtz, Per H. Jensen og Per Klitgård.

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Lykke Friis, +45 21 51 69 96
Lars Thylander, +45 22 14 43 27

Andre nyheder og indsigter